Derfor skal du lave brugertest før lanceringen
En brugertest før lancering lader rigtige brugere forsøge at løse opgaver i dit produkt mens du observerer hvor de går i stå. Allerede fem testpersoner afslører som regel de fleste kritiske problemer. Det er en billig forsikring: At finde og rette fejlene før lanceringen koster en brøkdel af hvad det koster bagefter.
At lancere uden at have ladet nogen udefra prøve produktet er at gætte. En brugertest fjerner gætteriet: Du ser med egne øjne hvor rigtige brugere går i stå, inden fejlene når markedet. Det er en af de billigste og mest undervurderede ting du kan gøre sent i et projekt.
Fem personer rækker længere end du tror
En udbredt misforståelse er at brugertests kræver store grupper for at sige noget. Det er sjældent tilfældet. En etableret tommelfingerregel er at cirka fem testpersoner finder de fleste af de alvorlige brugervenlighedsproblemer. Grunden er at de værste forhindringer netop er dem der rammer næsten alle, og derfor dukker de op allerede hos de første personer.
Det betyder at du får mest værdi for pengene ved at køre små runder. Har du flere forskellige brugergrupper, er det bedre at teste fem ad gangen pr. gruppe end at samle en stor flok på én gang. Du kan desuden rette de tydeligste problemer mellem runderne og se om løsningen faktisk hjalp.
Pointen er at tærsklen er lav. Du behøver hverken laboratorium, dyrt udstyr eller måneders planlægning, blot nogle personer der ligner dine brugere og en håndfuld opgaver de kan prøve.
En enkel testplan
En brugbar test behøver ikke være kompliceret. En enkel plan i fire dele er nok:
- Opgaver. Formulér tre til fem konkrete ting en bruger skal kunne gøre, f.eks. “find og book en tid” eller “ret dine oplysninger”. Test mål, ikke enkelte knapper.
- Testpersoner. Rekruttér cirka fem personer der ligner din målgruppe. De behøver ikke være kunder, men undgå dem der har været med til at bygge produktet.
- Gennemførelse. Bed personen om at tænke højt mens vedkommende løser opgaverne. Sid ved siden af, observér og ti stille. Hjælp ikke: Det er netop vanskelighederne du vil se.
- Opsamling. Notér hvor alle gik i stå. Mønstre der går igen hos flere, er dine vigtigste fund.
Det vigtigste råd er ikke at styre. I samme sekund du peger og viser, har du ødelagt observationen. Lad brugeren kæmpe. Kampen er dine data.
Forskellen på brugertest, accepttest og betatest
Brugertest bliver let blandet sammen med andre tests der laves sent, men de besvarer forskellige spørgsmål og erstatter ikke hinanden.
En brugertest måler om produktet kan bruges: Finder folk vej, forstår de hvad de skal gøre, lykkes de med deres opgave? En accepttest kontrollerer i stedet at produktet lever op til de aftalte krav, altså at det rigtige er bygget efter specifikationen. En betatest frigiver produktet til virkelige brugere i produktion for at fange problemer der kun opstår i praksis.
Man kan sige det sådan: Accepttesten spørger “byggede vi det vi blev enige om?”, og brugertesten spørger “kan folk faktisk bruge det vi byggede?”. Begge dele er nødvendige. Et produkt kan opfylde hvert eneste krav på papiret og alligevel være uforståeligt at bruge.
Når datoen allerede ligger fast
Den mest almindelige indvending er at der ikke er tid. Men en test med fem personer kan gennemføres på få dage, og sent i projektet er den allermest værdifuld: Det er dér produktet er virkeligt nok til at blive testet for alvor.
Når tiden er knap, handler det ikke om at nå at rette alt, men om at prioritere rigtigt. Sortér fundene efter hvor alvorlige de er. Forhindrer problemet brugeren i overhovedet at lykkes med sin hovedopgave, skal det rettes før lanceringen. Er det irriterende, men til at leve med, kommer det på listen til den næste opdatering. Er det en smagssag, må det vente.
Et konkret eksempel: Et team der var en uge fra lanceringen, lod fem personer prøve deres nye bookingtjeneste. Fire ud af fem overså betalingstrinnet helt fordi knappen ikke lignede en knap. Det var en lille ændring at lave, men var fejlen først blevet opdaget efter lanceringen, havde den kostet tabt salg hver dag indtil nogen forstod hvorfor.
Vil du have hjælp til at planlægge og gennemføre brugertests i tide, indgår det i vores ydelser. Kontakt os, så ser vi på hvordan det kan tilrettelægges for netop jeres lancering.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange testpersoner skal der til en brugertest?
Færre end de fleste tror. En almindelig tommelfingerregel er at cirka fem personer finder de fleste af de alvorlige brugervenlighedsproblemer fordi de samme forhindringer har en tendens til at ramme flere. Vil du dække forskellige brugergrupper, er det bedre at køre flere små runder med fem ad gangen end én stor. Det giver mere for pengene.
Hvad er forskellen på brugertest, accepttest og betatest?
En brugertest måler om produktet kan bruges: Finder folk vej, og forstår de hvad de skal gøre? En accepttest kontrollerer at det lever op til de aftalte krav, altså at det rigtige er blevet bygget. En betatest frigiver det til virkelige brugere i produktion. De besvarer forskellige spørgsmål og erstatter ikke hinanden.
Kan man lave brugertest når lanceringsdatoen allerede ligger fast?
Ja, og det er dér det gør mest gavn. En lille test med fem personer kan gennemføres på få dage. Når tiden er knap, handler det ikke om at nå at rette alt, men om at prioritere: Ret det der forhindrer brugeren i at lykkes med sin hovedopgave, og notér resten til efter lanceringen.
Skal man have et færdigt produkt for at teste?
Nej. Du kan teste på en klikbar prototype længe før koden er færdig, og jo tidligere, jo billigere er det at ændre. Sent i projektet tester du på det næsten færdige produkt for at fange det der slipper igennem. Begge dele er værdifulde. Pointen er at teste på noget, ikke at vente på perfektion.
Hvordan udvælger man testpersoner?
De skal ligne dine faktiske brugere på de punkter der er relevante for opgaven, men behøver ikke være kunder. Undgå personer der har været med til at bygge produktet: De ved for meget. Fem personer der matcher målgruppen rimeligt godt, giver langt mere brugbar information end nul personer der matcher perfekt.