UX eller UI: Hvad er forskellen?

Af Weapp · Opdateret

UX handler om oplevelsen: at de rigtige ting findes de rigtige steder og at flowet fungerer. UI handler om den synlige brugerflade: farver, typografi og knapper. UX afgør om produktet er brugbart, UI hvordan det ser ud. Du har brug for begge dele. En smuk brugerflade på et flow der ikke virker, løser ingenting.

UX og UI nævnes næsten altid i samme åndedrag og bliver derfor let blandet sammen. Men de betyder forskellige ting, og forskellen er ikke akademisk: Den afgør hvad du faktisk bestiller når du køber design. Her gennemgår vi hvad de står for og hvorfor det betyder noget for din pengepung.

To forskellige ting der ofte forveksles

UX står for user experience, altså brugeroplevelsen. Det handler om helheden: at de rigtige funktioner findes, at de ligger hvor man forventer det, at flowet fra start til mål er logisk og at produktet faktisk løser brugerens problem. UX er usynligt når det er godt. Man lægger først mærke til det når noget føles besværligt.

UI står for user interface, den visuelle brugerflade. Det er alt du ser og rører ved: farver, typografi, knapper, ikoner, afstande og animationer. UI er det der giver produktet dets udseende og fornemmelse, det første man lægger mærke til.

Forskellen er lettest at forstå med en sammenligning. Forestil dig et hus: UX er planløsningen, altså at køkkenet ligger tæt på spisepladsen og at man ikke skal gennem soveværelset for at komme ud på badeværelset. UI er indretningen: farverne på væggene, materialerne, belysningen. Et smukt indrettet hus med en vanvittig planløsning er stadig ubekvemt at bo i.

Samme funktion, forskellige udfald

Den tydeligste måde at forstå forskellen på er at se hvordan den samme funktion kan lykkes eller mislykkes på hver sin front.

God UX men dårlig UI: en bookingfunktion hvor trinene er logiske og du hurtigt når dit mål, men hvor det hele ser gråt, forældet og billigt ud. Det virker, men det føles ikke tillidsvækkende. Du booker, men med en fornemmelse af at tjenesten ikke helt lever op til forventningerne.

Dårlig UX men flot UI: en påkostet, smuk app hvor du alligevel ikke kan finde ud af hvordan du afbestiller. Knapperne er elegante og typografien professionel, men flowet er forvirrende, og til sidst giver du op. Overfladen er perfekt, oplevelsen en fiasko.

Pointen er at de kan svigte uafhængigt af hinanden. Det er netop derfor man behandler dem som to adskilte discipliner: Et flot produkt er ikke automatisk brugbart, og et brugbart produkt er ikke automatisk flot.

Sådan spiller rollerne sammen i teamet

I et projektteam arbejder UX og UI tæt sammen, men besvarer forskellige spørgsmål og arbejder ofte i en bestemt rækkefølge.

  • UX-arbejdet kommer først: researchen, flowene, strukturen og de tidlige skitser der afgør hvad der skal være der og hvor.
  • UI-arbejdet bygger videre på det: den visuelle udformning der afgør hvordan det skal se ud og føles.
  • Udviklingen tager derefter over og gør designet til et fungerende produkt.

I mindre projekter bærer den samme person ofte begge kasketter. I større projekter fordeles rollerne på specialister, nogle gange suppleret med research og motion design. Det afgørende er ikke hvor mange titler der er involveret, men at begge perspektiver er med. Mangler UX-tankegangen, bliver det flot men ubrugeligt; mangler UI-tankegangen, bliver det logisk men uindbydende.

Hvorfor rækkefølgen afgør hvad du får for pengene

Den praktiske konklusion for dig som kunde handler om rækkefølge. UX skal komme før UI, og grunden er rent økonomisk.

At lægge UI-design på et flow der ikke er gennemtænkt, er at polere noget der måske skal rives ned. Et konkret eksempel: En virksomhed bestiller et smukt, færdigt visuelt design af sin købsproces. Når produktet derefter bliver testet, viser det sig at selve flowet er tænkt forkert: Brugerne finder ikke vej. Nu skal flowet laves om, og dermed skal det påkostede UI-design også tegnes om. De penge der blev brugt på overfladen før strukturen var på plads, er i praksis spildt.

Havde rækkefølgen været den omvendte, altså at flowet blev afklaret og testet først og formgivet visuelt bagefter, var UI-arbejdet blevet lavet én gang i stedet for to. Struktur før overflade er derfor ikke en smagssag, men en måde at undgå at betale for det samme flere gange. Vil du have afklaret hvad dit projekt faktisk har brug for, indgår både UX og UI i vores ydelser. Kontakt os, så ser vi på hvor tyngdepunktet bør ligge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på UX og UI, forklaret enkelt?

UX, user experience, er hele oplevelsen af at bruge noget: om det er logisk, effektivt og løser dit problem. UI, user interface, er den visuelle brugerflade du ser og rører ved: farver, knapper, typografi. UX afgør om de rigtige ting er de rigtige steder, UI hvordan de ser ud. Det ene uden det andet er sjældent nok.

Kan et produkt have god UX men dårlig UI, eller omvendt?

Ja, begge kombinationer findes. Et produkt kan have et logisk, velfungerende flow, men se forældet og kedeligt ud: god UX, svag UI. Det kan også være påkostet og flot, men samtidig forvirrende at bruge: smuk UI, dårlig UX. Det er derfor de behandles som to forskellige ting, for de kan svigte hver for sig.

Skal jeg hyre både en UX- og en UI-designer?

Ofte dækkes begge dele af det samme team, i mindre projekter nogle gange af den samme person. Det vigtige er ikke antallet af titler, men at begge perspektiver er med: nogen der sikrer at flowet fungerer, og nogen der sikrer at det ser godt ud. I større projekter er det almindeligt at rollerne fordeles på specialister.

Hvad kommer først, UX eller UI?

UX først. Man afklarer hvad brugeren skal kunne gøre og hvordan flowet skal hænge sammen før man beslutter hvordan det skal se ud. At lægge UI-design på et flow der ikke er gennemtænkt, er at male en væg før man ved om den skal blive stående. Struktur før overflade er næsten altid den rigtige rækkefølge.

Hvorfor er UI-design på det forkerte flow spildte penge?

Fordi den flotteste overflade ikke redder et flow der er tænkt forkert. Bruger du penge på at forfine udseendet af skærme som brugeren alligevel ikke kan finde rundt i, betaler du for at polere noget der skal laves om. Når UX-problemet så bliver løst, skal UI-arbejdet som regel også laves om. Rækkefølgen sparer penge.