Multi-cloud eller én cloududbyder?
For de fleste er én cloududbyder det rigtige valg: enklere, billigere og lettere at bemande. Multi-cloud koster i abstraktionslag, dobbelt kompetence og udvandede volumenrabatter. Det er begrundet i visse regulerede brancher, som løftestang i forhandlinger eller ved specifikke huller i udbuddet af services, men sjældent som et ideal i sig selv.
Multi-cloud lyder fornuftigt på et bestyrelsesmøde: Spred risikoen, bind jer ikke til én udbyder, pluk det bedste fra hver af dem. Men idealet og virkeligheden er to forskellige ting, og prisen for multi-cloud betales ofte af dem der ikke har sat sig ind i hvad det faktisk koster. Her er en ærlig gennemgang af valget mellem flere clouds og én.
Hvad multi-cloud faktisk koster
Omkostningen ved multi-cloud ses sjældent på selve cloudregningen. Den ligger i alt omkring den, og den er let at undervurdere indtil man står midt i den.
- Abstraktionslag. For at køre det samme system på flere clouds skal du ofte bygge eller købe et lag der udjævner forskellene mellem udbyderne. Det lag er i sig selv noget der skal udvikles, vedligeholdes og fejlsøges, og det skjuler nogle gange netop de styrker du valgte hver cloud for.
- Dobbelt kompetence. Hver cloudplatform er en verden for sig, med egne services, egne værktøjer og egne faldgruber. At køre to betyder at teamet skal beherske to, eller at du skal bruge flere specialister. Kompetencer er dyre, og multi-cloud fordobler behovet.
- Udvandede rabatter. Cloududbydere belønner volumen. Samler du alt hos én, får du bedre priser og rabatter for forpligtet forbrug. Spreder du det ud, halverer du ofte din forhandlingsvægt hos hver af dem og betaler mere per enhed hos begge.
Summen er at multi-cloud gør næsten alt sværere: drift, sikkerhed, fejlsøgning og budget. Det er ikke gratis fleksibilitet. Det er fleksibilitet man betaler for løbende.
Bevidst over for ufrivillig multi-cloud
En vigtig skelnen der ofte overses: Der er to helt forskellige måder at have flere clouds på, og de bør håndteres helt forskelligt.
Bevidst multi-cloud er en strategisk beslutning om at sprede systemer over flere udbydere af klare grunde. Den er gennemtænkt og kan være rigtig.
Ufrivillig multi-cloud er at man bare er endt der. En opkøbt virksomhed kørte på en anden cloud. En afdeling valgte sin egen uden at spørge nogen. IT-afdelingen opdager at organisationen bruger tre clouds som ingen har besluttet sig for. Det er sjældent en strategi. Det er skygge-IT og spredning, og det bør som regel konsolideres eller ryddes op i snarere end at blive kaldt multi-cloud bagefter.
Før du diskuterer multi-cloud som et valg, så find ud af hvilken af de to du allerede har. De kræver stik modsatte tiltag.
Når det faktisk giver mening
Multi-cloud er ikke forkert. Det er forkert som standardvalg. Der findes konkrete situationer hvor det bærer sin omkostning:
| Grund | Hvad det betyder |
|---|---|
| Regulatoriske krav | Visse brancher kræver uafhængighed eller særlig datahåndtering |
| Løftestang i forhandlinger | Evnen til at flytte giver vægt over for udbyderen |
| Specifikt hul i udbuddet | En service der kun findes hos en anden cloud og virkelig er nødvendig |
I regulerede brancher kan krav om uafhængighed eller om hvordan og hvor data håndteres, gøre spredning nødvendig. Som løftestang i forhandlinger kan en troværdig evne til at flytte give reel vægt i prisforhandlinger med en udbyder. Og ved et specifikt hul i udbuddet, en funktion der kun findes hos en anden cloud og som produktet faktisk har brug for, kan det være værd at gå til den anden cloud for netop den del.
Fælles for de begrundede tilfælde er at de er konkrete. “Vi vil ikke lægge alle æggene i én kurv” som en generel fornemmelse er sjældent nok til at bære kompleksiteten.
Et scenarie: risikoen der blev en risiko
En mellemstor virksomhed beslutter sig for multi-cloud for “ikke at blive låst fast”. Et år senere kører de på to clouds. Teamet bruger tid på at holde et fælles lag kørende, fejlsøgningen bliver mere besværlig fordi problemer kan ligge i det ene eller det andet miljø, og begge cloudregninger mangler den rabat de ville have fået ved at samle alt ét sted. Den fastlåsning de frygtede, blev aldrig et problem, men den kompleksitet de købte for at slippe for den, blev det. For at mindske én risiko de aldrig mærkede til, påtog de sig flere som de nu lever med hver dag.
Sådan vælger du
Vælg én cloududbyder som standard. Det er enklere, billigere og lettere at bemande, og for langt de fleste vejer det tungere end risikoen ved at være afhængig af én aktør. Vil du mindske fastlåsningen, findes der lettere veje end fuld multi-cloud: portable teknologier og en gennemtænkt exitplan. Gå kun over til bevidst multi-cloud når der er en konkret grund til det.
Vil I have hjælp til at lægge en cloudstrategi der passer til jer og ikke køber kompleksitet unødigt, ser vi hos Weapp gerne på det som en del af vores cloudarkitektur. Kontakt os, så tager vi en snak om valget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder multi-cloud?
At man bevidst bruger flere cloududbydere parallelt, f.eks. to af de store, til at køre sine systemer. Tanken er ofte at undgå afhængighed af én enkelt udbyder eller at kunne vælge den bedste service hos hver af dem. Det skal skelnes fra utilsigtet at ende på flere clouds gennem opkøb eller fordi forskellige afdelinger har valgt forskelligt på egen hånd.
Hvorfor er multi-cloud dyrere end det ser ud?
Omkostningen ligger sjældent i cloudregningen, men i alt omkring den. Du skal bruge et abstraktionslag der fungerer mod flere udbydere, medarbejdere der kan mere end én cloud, og du mister de volumenrabatter man får ved at samle alt ét sted. Kompleksiteten smitter af på drift, sikkerhed og fejlsøgning, og det koster tid i hvert led.
Hvad er forskellen på bevidst og ufrivillig multi-cloud?
Bevidst multi-cloud er en strategisk beslutning om at sprede systemer over flere clouds af klare grunde. Ufrivillig multi-cloud er at man bare er endt der: En opkøbt virksomhed brugte en anden cloud, eller forskellige teams valgte hver deres uden koordinering. Det første kan være begrundet; det andet er som regel skygge-IT der bør ryddes op i eller konsolideres.
Hvornår giver multi-cloud faktisk mening?
I visse regulerede brancher med krav om uafhængighed eller datahåndtering, som løftestang i forhandlinger med udbyderne, eller når en specifik service kun findes hos en anden cloud og virkelig er nødvendig. Det er konkrete grunde. 'Vi vil ikke lægge alle æggene i én kurv' som en generel fornemmelse er sjældent nok til at bære den ekstra kompleksitet.
Bliver man ikke farligt afhængig af én enkelt udbyder?
Der er altid en vis fastlåsning, men den skal vejes op mod omkostningen ved at undgå den. For de fleste vejer enkelheden og prisen hos én udbyder tungere end risikoen. Man kan desuden mindske fastlåsningen på andre måder end fuld multi-cloud (med portable teknologier og en gennemtænkt exitplan) uden at fordoble hele driften.