Hvad er en cloudtjeneste?
En cloudtjeneste er IT-ressourcer (servere, lagring og færdige programmer) som du lejer over internettet og betaler efter forbrug, i stedet for at eje og drive din egen hardware. Du får kapacitet ud af stikkontakten på samme måde som strøm og kan skalere op eller ned når behovet ændrer sig.
Cloudtjenester er et af de ord der bruges overalt og sjældent bliver forklaret. Kernen er enkel: I stedet for at købe og drive dine egne servere lejer du computerkraft, lagring og programmer over internettet og betaler for det du bruger. Her er hvad begrebet faktisk betyder, uden varm luft.
Kapacitet fra stikkontakten, ikke dit eget kraftværk
Det bedste billede er elnettet. En virksomhed bygger ikke sit eget kraftværk for at kunne tænde lyset. Den kobler sig på nettet og betaler for de kilowatttimer den bruger. Behovet må gerne svinge i løbet af døgnet uden at nogen skal udbygge noget.
Skyen fungerer på samme måde for IT. Du kobler dig på en udbyders enorme anlæg og lejer præcis den kapacitet du har brug for lige nu. Stiger behovet op til en kampagne, bruger du mere; falder det til ro, bruger du mindre. Alternativet, at eje hardwaren selv, svarer til at have sit eget kraftværk: Du skal dimensionere efter den højeste tænkelige top og betale for den, også de dage den står ubrugt.
Det er denne fleksibilitet der er hele pointen. Du slipper for store investeringer på forhånd, slipper for at gætte på hvor meget kapacitet du har brug for om tre år, og kan skalere op på minutter i stedet for uger.
Tre niveauer: infrastruktur, platform og færdig tjeneste
Cloudtjenester deles typisk op i tre niveauer efter hvor meget udbyderen tager sig af for dig. Jo højere oppe, desto mindre skal du selv håndtere, men desto mindre kontrol har du også over detaljerne.
Infrastruktur er det laveste niveau: Du lejer rå byggeklodser som virtuelle servere, lagring og netværk og bygger selv alt ovenpå. Det giver maksimal frihed, men kræver flest egne kompetencer at drive.
Platform er mellemniveauet: Udbyderen tager sig af servere, operativsystem og drift, og du fokuserer kun på at bygge og køre din egen applikation. Du slipper for servervedligeholdelsen, men følger platformens spilleregler.
Færdig tjeneste er det øverste niveau: et komplet program du bare logger ind i og bruger, som et mailsystem eller et regnskabsprogram. Her tager udbyderen sig af stort set alt, og du tilpasser kun indstillinger.
De fleste virksomheder bruger alle tre på samme tid uden at tænke over det: et ERP-system som færdig tjeneste, et egetudviklet produkt der kører på en platform, og lidt egen infrastruktur til det der ikke passer ind andre steder.
Et konkret eksempel
Lad os sige at du driver en webshop. Før skyen ville du have købt servere dimensioneret til julehandlen og betalt for dem også i juli, hvor trafikken kun er en brøkdel. Gik en server ned en søndag, måtte nogen køre ind og skifte den.
I skyen starter du i stedet nogle få virtuelle servere der rækker til hverdagen. Når Black Friday nærmer sig, skruer du op for kapaciteten med nogle få klik og skruer ned igen når ræset er overstået. Du betaler kun for den høje kapacitet de dage du faktisk har brug for den, og udbyderens driftsteam holder hardwaren kørende for dig. Forskellen i forhold til at eje det hele selv bliver tydelig, både i omkostninger og i hvor hurtigt du kan reagere.
Markedet og de europæiske alternativer
Tre udbydere dominerer: Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud. De tilbyder hundredvis af tjenester på alle tre niveauer og driver datacentre over hele verden. Ved siden af dem findes europæiske alternativer som ofte vælges når dataene af juridiske eller strategiske grunde bør blive inden for EU.
Valget af udbyder handler sjældent om hvem der er “bedst” i absolut forstand, men om hvad der passer til jer: hvilken teknologi I allerede bruger, hvilke kompetencer der findes i teamet, og hvilke krav I har til hvor data lagres. For virksomheder der behandler personoplysninger, vejer spørgsmålet om databeskyttelse tungt, og så bliver skyen lige så meget en juridisk som en teknisk beslutning.
Vil du have afklaret hvilken cloudstrategi der passer til jeres forretning og jeres regulatoriske krav, ser vi hos Weapp gerne på helheden og kan gennemgå valgene med jer inden I beslutter jer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på skyen og en almindelig server?
En almindelig server ejer du selv, stiller i et serverrum og har ansvaret for døgnet rundt. En cloudtjeneste er den samme slags kapacitet, men den ejes og drives af en udbyder, og du lejer præcis så meget du har brug for. Du slipper for investeringen og driftsansvaret, men bliver afhængig af udbyderens oppetid og prismodel.
Betaler man et fast gebyr for en cloudtjeneste?
Som regel ikke. Grundtanken er at du betaler efter forbrug: den lagerplads du faktisk fylder op, de timer en server kører, antallet af kald en tjeneste modtager. Det gør omkostningen variabel og nem at koble til den reelle belastning, men også sværere at forudsige hvis forbruget svinger kraftigt.
Hvem er de store cloududbydere?
De tre største globalt er Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud. Ved siden af dem findes europæiske alternativer som ofte vælges af hensyn til databeskyttelse og suverænitet. Hvilken der passer, afhænger af eksisterende teknologi, kompetencer og krav til hvor dataene må lagres.
Er cloudtjenester sikre?
De store udbydere investerer mere i sikkerhed end de fleste enkelte virksomheder kan magte. Men ansvaret er delt: Udbyderen beskytter platformen, og du har ansvaret for hvordan du konfigurerer den, og hvem der får adgang. De fleste hændelser skyldes fejlkonfigurationer hos kunden, ikke skyen i sig selv.
Skal alt flyttes til skyen?
Nej. Mange kører en blanding hvor noget ligger i skyen og andet bliver på egne servere, ofte af regulatoriske eller økonomiske grunde. Skyen betaler sig bedst når behovet varierer eller skal vokse hurtigt. Ved en jævn, forudsigelig belastning kan egen hardware nogle gange blive billigere over tid.